psykologiske tests Arkiv | HumanAct https://www.humanact.dk/tag/psykologiske-tests/ HumanAct er et konsulentfirma, der arbejder indenfor 3 områder: Organisation, Konfliktløsning og Terapi & Coaching Thu, 10 Dec 2020 09:00:46 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.9.10 https://www.humanact.dk/wp-content/uploads/2019/02/cropped-HA-alene-32x32.png psykologiske tests Arkiv | HumanAct https://www.humanact.dk/tag/psykologiske-tests/ 32 32 Introduktion til JTI og MBTI https://www.humanact.dk/introduktion-til-jti-og-mbti/ Thu, 10 Dec 2020 09:00:46 +0000 https://www.humanact.dk/?p=8102 Pernille Frisch giver på denne video en introduktion til de to præferencetests JTI og MBTI, der begge kan bruges til at kickstarte lederudvikling.

Indlægget Introduktion til JTI og MBTI blev vist første gang den HumanAct.

]]>

Pernille Frisch giver på denne video en introduktion til de to præferencetests JTI og MBTI. Begge tests fortæller noget om en persons arbejdsstil. De kan bruges til at kickstarte udvikling både individuelt og i teams.

Læs mere om, hvilket psykologiske tests vi råder over, og hvordan de kan bruges hver især.

Indlægget Introduktion til JTI og MBTI blev vist første gang den HumanAct.

]]>
Superwood fandt styrke i forskelligheden https://www.humanact.dk/portfolio/superwood-fandt-styrke-i-forskelligheden/ Tue, 04 Dec 2018 16:05:24 +0000 https://www.humanact.dk/?post_type=portfolio&p=3665 Indlægget Superwood fandt styrke i forskelligheden blev vist første gang den HumanAct.

]]>

Superwood er en lille virksomhed, der ikke selv har en HR-afdeling. De henter hjælp hos HumanAct til for eksempel udvikling af lederteamet, rekruttering og coaching. Det har blandt andet medført, at de nu ser deres forskelligheder som en styrke i samarbejdet.

Forskelligheden er blevet en styrke hos Superwood, der udvikler og producerer bæredygtig træimprægnering. Virksomheden, der er et datterselskab i VKR Holding, beskæftiger 15 medarbejdere, hvor udviklingen er lagt i hænderne på nogle højtuddannede specialister, mens andre er dygtige operatører, der får maskineriet til at køre i dagligdagen.

”Det kræver sit at få så forskellige personligheder til at spille sammen. Derfor har vi fået lavet JTI-profiler på samtlige medarbejdere, som hjælper os til at forstå hinandens reaktionsmønstre,” forklarer Ole Dalsgård, der er direktør i Superwood.

Færre konflikter

Profilerne er udarbejdet af Pernille Frisch fra HumanAct, der har været tilknyttet Superwood siden 2005.

”Vi har ikke selv en HR-afdeling og dermed heller ikke nogen til at holde øje med de bløde ting. Derfor er det en stor fordel at have Pernille så tæt tilknyttet. Hun kender vores virksomhed og organisation, og alle her kender hende,” fortæller Ole Dalsgård. Han er ikke i tvivl om udbyttet ved at få kortlagt personlighederne i virksomheden.

”Vi får mere selvindsigt og derigennem også bedre mulighed for at forstå hinanden. Den enkelte medarbejder får en større bevidsthed om, hvor man adskiller sig fra andre, og hvorfor kollegaerne reagerer, som de gør. Det har vist sig at være rigtigt godt i forhold til at undgå konflikter i dagligdagen,” siger han

Fokus på trivsel

Samarbejdet med HumanAct startede for år tilbage, hvor der var akut behov for assistance, da en nøglemedarbejder gik ned med stress. Det var et symptom på, at arbejdsmiljøet ikke var et fokusområde – noget der siden har ændret sig radikalt i den lille midtjyske virksomhed.

”Vi er meget bedre til at forebygge frem for at lappe på problemerne, og vi er blevet bedre til at have fokus på trivsel. Her har HumanAct været med til at tydeliggøre, hvordan man kan arbejde med den slags ting. Vi er eksempelvis netop blevet arbejdsmiljøcertificeret, hvor vi har sat nogle mål op for vores arbejdsmiljø – blandt andet skal alle medarbejdere have mulighed for en månedlig samtale, hvor trivsel er på dagsordenen,” fortæller direktøren.

En kompetent sparringspartner

Den stressramte medarbejder er for længst tilbage i fulde omdrejninger i virksomheden, og samarbejdet med HumanAct er over tid blevet tættere og bredere. Således hjælper Pernille Frisch i dag Superwood med en række opgaver som eksempelvis rekruttering, coaching og personlig udvikling for medarbejderne.

”Hun har nogle kompetencer og efterhånden også et indgående kendskab til virksomheden, vel at mærke uden at have fingrene i maskineriet eller sidde med ved frokostbordet. Havde vi haft vores egen HR-medarbejder, kunne vedkommende lige så godt være en del af problemet,” siger Ole Dalsgård, der også selv nyder godt af den store viden om, hvordan mennesker agerer og reagerer i en organisation:

”Vi har fået opbygget en tillid og har et rigtigt godt, konstruktivt samarbejde, hvor jeg bruger hende som sparringspartner på alle de felter, der har med medarbejderne at gøre. Som direktør i en virksomhed af vores størrelse sidder man ofte alene med beslutningerne, og her er det værdifuldt at kunne drøfte tingene med en, der har et anderledes fokus end mig selv.”

Vi arbejder med både små og store virksomheder. Læs mere om vores arbejde med at udvikle ledere.

Logo fra Superwood

Vi har ikke selv en HR-afdeling og dermed heller ikke nogen til at holde øje med de bløde ting. Derfor er det en stor fordel at have Pernille så tæt tilknyttet.

Ole Dalsgård

Indlægget Superwood fandt styrke i forskelligheden blev vist første gang den HumanAct.

]]>
Kunsten at finde den rette ….. https://www.humanact.dk/portfolio/kunsten-at-finde-den-rette/ Tue, 04 Dec 2018 16:02:49 +0000 https://www.humanact.dk/?post_type=portfolio&p=3662 Indlægget Kunsten at finde den rette ….. blev vist første gang den HumanAct.

]]>

Områdeleder Jørgen Groth fra Randers Kommune ved, hvor vigtigt det er at få ansat de rigtige folk. Derfor får han hjælp fra HumanAct til at teste kandidater.

Lederne har stor betydning på Det specialiserede dagområde i Randers Kommune. Rigtig mange menneskers velfærd er afhængige af deres beslutninger, og derfor er det vigtigt, at man får ansat de rigtige til opgaven, mener områdeleder Jørgen Groht. Til at hjælpe med at komme et par spadestik dybere i kandidaternes stærke og svage sider har han derfor indledt et samarbejde med HumanAct, som laver en personlighedstest af kandidaterne.

”Sådan en analyse gør, at vi får kvalificeret og understøttet vores ansættelser. Det giver os flere vinkler på kandidaterne, og vi når dybere ned i, hvilke kompetencer de har,” siger Jørgen Groht, der gennem 28 år har arbejdet med ansættelser på forskellige niveauer.

Mere objektiv proces

Jørgen Groths opfattelse er, at ansættelsesprocesser kan være præget af tilfældigheder, hvor alt fra sammensætningen af ansættelsesudvalget til dagsformen hos den enkelte kandidat kan have indflydelse på det endelige valg.

”Vi sidder i udvalget med en masse formodninger og antagelser, hvor der er noget, der taler for, og noget der taler imod. Det er ikke altid, vi opnår konsensus i ansættelsesudvalget, fordi vi sidder med hver vores personlige fortolkninger og baserer vores vurdering på, hvordan kandidaten virker på os hver især. Med HumanActs analyse-arbejde får vi det delvist afpersonificeret, og vi får nogle flere objektive kriterier lagt ind over, så vi undgår alt for mange ’synsninger’,” fortæller han.

Testen giver ny viden

Screeningen af kandidaten baseres på en online personlighedstest og et efterfølgende interview, som erhvervspsykologen koger ind til en rapport, der afdækker kandidatens styrker og skyggesider samt vedkommendes kerneværdier, interesser og motivationsfaktorer. Ansættelsesudvalget får præsenteret resultaterne umiddelbart før anden samtale, så aspekterne er i frisk erindring, når kandidaterne møder udvalget igen.

”Vi sidder med vores gule overstregningstusser, og vi oplever ofte, at de spørgsmål, vi har forberedt, kan få en anden karakter. Vi bliver også nogle gange opmærksomme på områder ved personen, vi skal have undersøgt nærmere. Så vi føler i særlig grad, at vi bliver klædt bedre på,” mener Jørgen Groht.

Valide resultater

Hans erfaringer med HumanActs analyser er, at de er valide og giver et retvisende billede, baseret på de ansættelser, kommunen indtil videre har gennemført.

”De har på den lange bane stemt fint overens. Vi bliver gjort opmærksom på nogle steder, hvor folk har underspillet nogle sider af sig selv,” påpeger Jørgen Groht.

Selvom han er en gammel rotte i faget og som udgangspunkt ’bare’ har hyret HumanAct ind til at lave personlighedstest og den objektive vurdering af kandidaterne, har han også fået ny, brugbar viden ud af samarbejdet.

”HumanAct har givet en del gode råd fra sig. Jeg har eksempelvis tidligere ikke været systematisk og insisterende nok, når vi skulle indhente referencer. Jeg har måske været for pæn og accepteret de referencer, folk selv er kommet med. Nu spørger jeg mere ind og beder om at få lov at snakke med dem, jeg selv finder relevante,” siger han.

Logo fra Randers Kommune

”Sådan en analyse gør, at vi får kvalificeret og understøttet vores ansættelser. Det giver os flere vinkler på kandidaterne, og vi når dybere ned i, hvilke kompetencer de har,”

Jørgen Groht

Indlægget Kunsten at finde den rette ….. blev vist første gang den HumanAct.

]]>