Om HumanAct

HumanAct er et partnerstyret konsulenthus med erhvervspsykologisk fokus.

Billede af de fem partnere i HumanAct

HumanAct er et konsulentfirma med erhvervspsykologisk fokus. Vi er en partnerstyret virksomhed, og vi kender derfor de mekanismer og processer, der er på spil i en organisation, fra os selv.

Faglig baggrund

Alle partnere er autoriserede psykologer og har mange års erfaring indenfor erhvervspsykologi. Vi har alle akkrediterede efteruddannelser i coaching, og har desuden taget forskellige erhvervspsykologiske og terapeutiske uddannelser. Vi supplerer hinanden, og kan derfor løfte mange forskellige opgaver. Læs mere om os hver især.

Problemløsning og udvikling

Nogle kunder kommer til os med vanskeligheder med organisatoriske forandringer, ledelsesmæssige udfordringer, konflikter, dårlig trivsel eller stress. Andre kommer med et ønske om udvikling og vækst. Ofte spiller tingene sammen, så problemløsningen medfører udvikling, og udvikling løser og forebygger problemer.

Vores ydelser

Mange opgaver løses bedst ved at bruge flere forskellige metoder, og vi sammensætter altid forløbet i samarbejde med kunden. Vi tilbyder en række forskellige ydelser inden for områder som organisationsudvikling, ledelse, konfliktløsning, coaching, terapi, supervision, testning og workshops.  Læs mere om vores ydelser.

Værdier

Vores møde med kunder, klienter og samarbejdspartnere er kendetegnet ved nøgleordene troværdighed, engagement og handling. Vi møder jer med oprigtighed, nærvær og ægte interesse, og vi skaber grundlag for at omsætte erkendelse til handling. Læs mere om vores mission, vision og værdier.

Publikationer

Vi skriver løbende om faglige emner i forskellige medier, og af og til bliver vi inviteret til at deltage i interviews i aviser og dagblade og på tv. Vi har også vores egen blog, hvor vi deler ud af vores faglige viden. Se vores publikationer her, eller læs artikler på vores blog.

Kontakt os uforpligtende

Du er velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak om dine eller din organisations udfordringer og om, hvordan vi kan hjælpe jer.

Kontakt HumanAct