Vi arbejder online på sikrede og krypterede platforme.

Konfliktløsning gav bedre fokus, samarbejde og trivsel

Jeg vil (…) takke dig for den store hjælp, du var – for teamet, men sandelig også for mig – i de knudrede relationer i Stofophør. Det har i den grad haft effekt, og jeg ser fortsat en daglig forbedring i tonen, samarbejdet og trivslen i teamet.

Vi har netop overstået den årlige trivselsundersøgelse, og også her er der en stor fremgang i trivslen og samarbejdet.

Der, hvor trivselsundersøgelsen viser de største udfordringer, er i forhold til den faglige del af vores tilbud – at de mangler rammer for tilbud og metoder. Dem er vi heldigvis i fuld gang med at sætte 🙂

Så igen, tak for din store hjælp 🙂

Mette Marensgaard Pedersen, afdelingsleder, Modtagelsen og Stofophør

Udfordringen

Stofophør er en lille behandlingsinstitution. Personalet oplevede konflikter og dårlig trivsel samt mistillid mellem medarbejderne og til ledelsen. Afdelingen har desuden været udfordret af mangel på arbejdskraft.

En ny leder er kommet til. Hun ønsker hjælp til at ændre personalekulturen i afdelingen – især med fokus på at understøtte kerneopgaven og på at skabe et godt kollegialt fællesskab.

Resultater

  • Klare og enkle procedurer for samarbejde, som både ledelsen og medarbejder kan stå sammen om.
  • Konflikter mellem medarbejdere og ledelse blev adresseret og håndteret.
  • Tydeligt ledelsesrum og følgeskab til lederen.
  • Både leder og medarbejdere tilkendegiver tydeligt, at arbejdspladskulturen er ændret væsentligt i positiv retning.

Om Stofophør

  • Stofophør er en offentlig behandlingsinstitution indenfor misbrugsområdet.
  • Det er en mindre afdeling bestående af 6 medarbejdere og en leder.
Stoffri logo

Forløbet

  • Formøde med leder, TR, og intern HR konsulent
  • Et heldags seminar med hele afdelingen og intern HR . Fokus var på arbejdspladskultur og nye, hensigtsmæssige procedurer og aftaler til at styrke samarbejdet.
  • Tre opfølgende halvdagsseminarer med alle og intern HR.
  • En mediation mellem to medarbejdere, hvor konflikterne var særlig udtalte. Lederen deltog.
  • Løbende sparring til leder.

Forløbet blev gennemført over et halvt år.