Tests ved rekruttering

En test ved rekruttering kan belyse ansøgerens styrker og svagheder og hjælpe jer med at vælge den best egnede til jobbet.

Tests ved rekruttering kan belyse kandidaternes styrker og svagheder i forhold til det konkrete job og dermed hjælpe jer til at træffe en kvalificeret beslutning. Det er ofte relevant, når I har udvalgt nogle få kandidater, I finder egnede til stillingen.

Valg af tests
Vi aftaler med arbejdsgiver, hvilke tests vi bruger. Valget afhænger af, hvilke krav jobbet stiller, og hvad I ønsker belyst. Vi kan for eksempel se på ansøgerens intellektuelle kompetencer, samarbejdsevner og foretrukne arbejdsstil.

Tilbagemelding til arbejdsgiver
Efter testningen giver vi en tilbagemelding til arbejdsgiveren. Vi beskriver kandidatens styrker og svagheder i forhold til jobbet. Hvis der er flere kandidater, beskriver vi deres forskellige måder at arbejde på.

Tilbagemelding til kandidaterne
Af etiske grunde giver vi også altid en individuel tilbagemelding til kandidaterne. Vores erfaring er, at testen giver dem en indsigt i sig selv, som de kan have glæde af i deres videre arbejdsliv, uanset om de får jobbet eller ej.

Vil du vide mere?
Kontakt os gerne, hvis du vil høre mere om, hvordan vi hjælper jer med at vælge den rigtige kandidat. Læs mere om, hvordan vi arbejder med tests og andre værktøjer, eller hvordan vi hjælper Randers Kommune med at finde de rette ledere til Det specialiserede dagområde.