Arla breder de gode idéer ud

HumanAct har hjulpet Arla med ledergruppeudvikling i salgsafdelingen. Det blev startskuddet til en kultur, hvor fokus ligger på at løfte i flok frem for personlig performance. Bedre teamwork og personlig udvikling har givet mindre stress og bedre resultater.

arla-logoDa Søren Olsen for nogle år siden blev salgsdirektør i Arla, skulle der samtidig samles en helt ny ledergruppe. Der var behov for at udvikle gruppen fra bunden for at sikre et tæt og givende samarbejde. Til at hjælpe med den proces hidkaldte Søren Olsen Pernille Frisch fra HumanAct.

”Hun kørte os igennem nogle smaddergode cases. Vi fik blandt andet en øvelse, hvor vi blev placeret overfor hinanden og skulle give ærlig og konstruktiv feedback. Det havde ingen af os prøvet før, men hun var utrolig god til at åbne folk op, fordi hun formår at skabe en speciel tillid lige fra starten,” fortæller Søren Olsen, der er er salgsdirektør i Arla med ansvar for Danish butter export.

Fokus på samarbejdet
Miljøet i en salgsafdeling er ofte meget konkurrencepræget, hvilket kan være en blokering for et frugtbart samarbejde – det var også tilfældet hos Arla.

”Vi havde måske tidligere en tendens til at holde de gode idéer for os selv. På den måde var man sikker på, at det var ens egen kundeportefølje, der vækstede på guldkornene. Man har ofte meget fokus på sin egen performance frem for holdets,” siger han.

Lærte sig selv bedre at kende
En central del i udviklingen af ledergruppen var, at alle fik lavet en JTI-profil (Jungiansk Type Index), og der blev ligeledes lavet profiler på Key Account Managerne i de forskellige business units samt på kunderne, hvilket ifølge Søren Olsen har være meget brugbart i det daglige arbejde.

”Du bliver bevidst om dine stærke og svage sider og lærer dig selv rigtig godt at kende i forhold til, hvordan du agerer overfor dine omgivelser – både kollegaer, kunder og privat.” Og netop det, at der også har været fokus på det hele menneske, har givet værdi.

Vigtigt at koble af
”Salg er omdrejningspunktet i enhver virksomhed, og man er konstant under pres – både når det går godt og skidt. I mødet med kunderne får man – som repræsentant for virksomheden – også alle problemerne kastet i hovedet, og det er vigtigt at kunne bearbejde det rent mentalt.”

“Pernille har givet os nogle konkrete værktøjer til at adskille arbejde og fritid, så vi formår at koble af, når vi har fri,” siger Søren Olsen, der dog indrømmer, at idéen om at benytte en erhvervspsykolog i første omgang skulle bundfælde sig.

Mere sammentømret ledergruppe
”Det her med at sidde i rundkreds overfor hinanden og sige sin ærlige mening om modparten og oven i købet at gøre det sammen med en psykolog blev i første omgang modtaget med ret stor skepsis, men gruppen har været utrolig glad for hele processen. Så på trods af negative forventninger faldt det positivt ud i sidste ende,” fortæller han og uddyber:

”Vi blev en langt bedre sammentømret ledergruppe, hvor vi kaster de gode idéer på bordet, så de bliver bredt ud, og alle får glæde af dem. Det har givet os bedre resultater. Den kultur har vi også fået implementeret på Key Account niveau, hvor hovedbudskabet er at få best practise eksemplerne frem i lyset.

Vi arbejder i dag meget med at være åbne overfor hinanden og erfaringsudveksle. Det bliver nemmere at forudsige mange problemstillinger, når man deler viden.”